Nye regler på affaldsområdet betyder, at alle affaldsproducenter er forpligtet til at sikre, at affald, der afleveres til deponering, er grundlæggende karakteriseret. For alle læs affald, der afleveres til deponering, skal der derfor være en beskrivelse af affaldets egenskaber m.v. Dette gælder uanset hvilken affaldsklasse affaldet tilhører. Beskrivelsen af affaldet sker på en deklaration, der skal udfyldes af affaldsproducenten.
Sagsgangen er som følger:
o. Affaldsproducenten opretter sig som bruger af systemet
1. Affaldsproducent deklarerer sit affald via AV Miljø´s hjemmeside
2. AV Miljø modtager deklarationen og vurderer denne
3. AV Miljø giver accept eller afviser modtagelse af affaldet
4. Der sendes e-mail til affaldsproducenten vedhæftet deklaration med stregkode eller afslag
5. Affaldsproducenten afleverer deklaration til transportøren, når denne afhenter affaldet
6. Transportøren benytter deklaration/stregkode ved indvejning af affaldet
7. AV Miljø kontrollerer affaldet og sammenholder det med deklarationen
8. Ved accept af affaldet udstedes en kvittering (vejebon) for affaldet
9. Ved afvisning skal transportøren fragte affaldet tilbage til affaldsproducenten, som skal sortere affaldet.
10. Ved afvisning er AV Miljø forpligtet til at informere tilsynsmyndigheden, affaldsproducenten og hjemkommunen om afvisningen og årsagen hertil.
Bemærk at følgende affaldstyper skal testes for sammensætning og udvaskningsegenskaber:
Farligt affald efter 1. april 2011
Mineralsk affald efter 1. juli 2011
Yderligere information findes i Bekendtgørelse om deponeringsanlæg og Vejledende udtalelse om karakterisering af affald